Torsdag den 24. september kl. 20.00 i Bygningen, Vejle
Det er lykkedes os at engagere The Spirit of New orleans igen i år for at give tilhørere mulighed for at opleve den medrivende stemning, som var til stede ved kirkekoncerten sidste år. Vi håber, at succeen kan gentages!
Special Guest: den fantastiske sanger Thomas Nissen
The Spirit of New orleans blev dannet i 1990 på initiativ af Preben Nissen. Baggrunden for dannelsen var ønsket om at spille et repertoire bestående af gospel, spirituals, hymns og traditionel jazz. Musik med dybe rødder i grundlaget for New Orleans-jazzen. The Spirit of New Orleans udviklede sig hurtigt til det, gruppen er i dag: ét af de mest kendte og rutinerede orkestere i Danmark, med en unik dynamisk og swingende stil, der rummer alle de ingredienser, der skal til for at gøre den musik levende: ragtime, blues, marcher, lovesongs, evergreens, -egne kompositioner, gospel og spirituals.
The Spirit of New Orleans fremfører spirituals, gospels og hymns. Koncerten vil forme sig som en traditionel jazzkoncert blandet med en historisk gennemgang af New Orleans-musikkens mange sange og melodier med kirkelig baggrund. Fra programmet kan nævnes spirituals som “Down by the riverside”, “Royal telephone” og ”When the Saints”. Gospels som ”Just a closer walk with Thee” og hymns som “An evening prayer” samt “The old rugged cross”.
Mellem sangene og melodierne vil orkesterets leder Preben Nissen fortælle om baggrunden for sangene og New Orleans musikken. Der vil blive mulighed for at synge med på de kendteste spirituals. Orkesteret har givet flere tusind koncerter rundt om i landets kirker, menighedshuse og på festivals både i indland og udland samt medvirket i radio og TV. Et orkester ud over det sædvanlige Bandets medlemmer: Preben Nissen: Trombone, piano og vokal Stig Nielsen: Saxofon Christian Wolff: Kontrabas og vokal Jens Jakob Nissen: Banjo og vokal Jan Schiöppfe, trommer, Thomas Nissen, vokal
Billetter til koncerterne forudbestilles her på hjemmesiden.
Caféen tilbyder uspecificeret Jazz-smørrebrød, som kan nydes i koncertlokalet inden koncerten.

