Torsdag den 7. november 2019 kl. 20:00 i Spillestedet, Bygningen, Vejle
Papa Bue’s Viking Jazzband var igennem mere end 50 år Danmarks mest kendte jazzband og opnåede en bred folkelig popularitet og et pladesalg i millionoplag. Melodier som ”Nyboders pris”, ”Sidder på et værtshus” og temaet fra Olsen-bande-filmene er i dag ”danske evergreens”.
I samarbejde med Arne Bue Jensens enke Bente Bue har Erik ”Krølle” Andersen, Papa Bues klarinettist i de seneste mange år, sammensat et Memorial Band med musikere, der har været markante medlemmer af bandet i forskellige perioder, med det formål at videreføre den originale Papa Bue-sound med de gode gamle numre.
Line up:
Erik ’Krølle’ Andersen (cl), Jack Anderson (trp), Ole Fessor Lindgren (trb), Per Jacobsen (pn), Jens Sølund (b), Henrik Simonsen (dr)