Torsdag den 9. september kl. 20:00 i Store Sal, Bygningen, Vejle

Henning Munk og Plumperne 700

Om bandet:

Orkesterleder Henning Munk Plum bliver i Dresden kaldt for den danske Sidney Bechet. Kun få behersker sopransaxofonen som han. Henning inspirerer med sin drivende sopransax og lejlighedsvis mesterlig håndterede klarinet enhver forsamling og leder uden GPS sit publikum igennem jazzens vidstrakte gadenet.

Han gør det med hjælp fra den banjospillende professor fra Lund i Sverige, Björn Ekman, som tilmed synger så fuglene dratter ned fra træernes grene af misundelse. Naturverket I Sverige har af denne grund udstedt spilleforbud :-)  i nærheden af høje træer.

Og på trombone har vi så Verdensmusikeren Morten Hertz fra Sorø - en kendt figur fra det danske jazzmiljø  - som bandets yngste mand leverer trombone til tiden.

Bas spilles af Mister Kontrabas, Bjarne Christensen og trommerne betjenes virtuost af Bjørn Otto Hansen.

Skal man have festen til at lykkes, gæsterne til at danse, publikum til at gispe eller deltagerne til at juble er det Henning Munk & Plumperne man har brug for!

koeb billetter

Vore sponsorer:

 Vejle Kommune Logo (1)     Statens kunstraad logo     NP Grafisk